UNF / Om UNF / UNF's logo / Historien

Logoets historie

UNF's logo har gennem tiden ændret sig flere gange, men har hovedsageligt lagt sig tæt op af atomet - det centrale for den naturvidenskabelige foreståelse af verden. Herunder kan du følge vores logos historie, og se eksempler på gamle varianter. Har du lyst til at læse mere generelt om UNF's historie, kan den findes her.

Kun ét enkelt logo

Efter kun to år med det nye fælles logo, besluttes det med oprettelsen af den landsdækkende forening, UNF Danmark, at begynde at bruge logoet uden den lokale forankring og blot benytte atom-modellen som fælles logo for det samlede UNF.

2002
nuværende

Moderniseringen og ensretningen

For at skabe et mere fælles udtryk for UNF som helhed, frem for fire foreninger med fire forskellige logoer, blev et fælles logo udviklet. Der blev holdt fast i inspiration fra atommodellen, men nu mere stilrent - og mindre fysisk korrekt. Det er også i denne sammenhæng at farven "UNF-blå" bliver til, og denne farve kommer til at indtage en central plads i foreningens fremtidige farveudtryk.

For fortsat at kunne signalere den lokale forankring, kan bynavnet skrives under loget. Herunder et eksempel med "Danmark".

2000

UNF Odense får også eget logo

Da UNF Odense stiftes i april 2000, følger der også et nyt logo med til samlingen.

2000

UNF Aalborg's eget logo

Da Aalborg oprettes og bliver en del af UNF-familien, skabes desuden et nyt logo, som denne gang dog forestiller noget mere komplekst: et molekyle.

1999

Nyt og mere simpelt logo

I 1998, en periode hvor UNF lige er blevet udvidet med UNF Aarhus og en stille og rolig udvikling er i gang i Aalborg og Odense, tager foreningen et nyt logo til sig. Det nye logo er noget mere simpelt end før, men holder fast i traditionen omkring atomet.

1998

70'er logoet

Det tidligste UNF-logo vi kender til, stammer fra 1975, hvor det fremgår af en årsberetning.

1975

Perioden før 1975

Logoet fra 1975 er det ældste kendte logo, men der har unægteligt været andre før det, som måske kan findes i gamle medlemsblade fra de første år af foreningens virke.

Før 1975