UNF / Medlemskab i UNF Aarhus

Medlemskab i UNF Aarhus

Som medlem i UNF Aarhus kan du deltage i foredrag, workshops, undervisningsforløb og studieture inspireret af naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Et medlemskab koster 50 kr. om året. Som medlem i UNF Aarhus får du desuden adgang til arrangementer i andre lokalforeninger i UNF. Vær dog opmærksom på at andre foreninger kan have andre adgangsbetingelser.

Du kan også deltage i vores aktiviteter på andre måder:

Adgangsbillet

Du kan købe en adgangsbillet til alle vores foredrag, workshops og studieture. Adgangsbilletten koster 20 kr. og købes i døren til den specifikke aktivitet. Efterfølgende kan adgangsbilletten for 30 kr. opgraderes til et personligt medlemskab.

Går du på gymnasiet?

Mange gymnasier har et fælles medlemskab af UNF Aarhus som giver adgang til alle vores foredrag, undervisningsforløb, workshops og studieture. Hvis dit gymnasium har et sådan medlemskab, så skal du blot vise dit studiekort i døren og så er alt godt. Du kan se listen over vores medlemsgymnasier her. Er dit gymnasium ikke på listen? Så kan de komme det ved at kontakte UNF Aarhus. Et gymnasiemedlemskab koster kun 1.000 kr. for et år og giver alle elever adgang til vores foredrag, undervisningsforløb, workshops og studieture.

Er du folkeskoleelev?

Som elev i grundskolen har du gratis adgang til alle vores foredrag, workshops, studieture og undervisningsforløb. Vores foredrag er primært for gymnasieelever, men enkelte foredrag er for folkeskoleelever. Du kan gratis medtage én voksen, så tag din mor, far eller nabo med under armen, og I vil få en lærerig oplevelse sammen.

Læser du på Aarhus Universitet?

Som studerende på Aarhus Universitet har du gratis adgang til alle vores foredrag, workshops, studieture og undervisningsforløb. Vi behøver blot at se dit studiekort.

Er du medlem af en anden UNF-forening?

Som medlem i andre lokalforeninger i UNF har du adgang til vores arrangementer på lige fod med almindelige medlemmer i UNF Aarhus.

Se om dit gymnasie er medlem

Aarhus Katedralskole
Aarhus TECH, alle gymnasier
Akademiet for Talentfulde Unge -Region Midt
College 360
Egaa Gymnasium
Favrskov Gymnasium
Foreningen: Gifted Children
Foreningen: Mensa Danmark
Fredericia Gymnasium
Grenaa Gymnasium & HF
Herning Gymnasium
Herningsholm Erhvervsskole
Horsens HF og VUC
Marselisborg Gymnasium
Odder Gymnasium
Paderup Gymnasium
Professionshøjskolen VIA University College
Randers Statsskole
Risskov Gymnasium
Rosborg Gymnasium og HF
Rødkilde Gymnasium
Rønde Gymnasium
Silkeborg Gymnasium
Skanderborg Gymnasium
Tradium
Tørring Gymnasium
Viborg Gymnasium
Viborg Katedralskole
Viby Gymnasium og HF
Århus Akademi
Århus Statsgymnasium

Medlemsfordele

Som medlem af UNF Aarhus kan du:

  • Komme til alle vores foredrag
  • Komme med på studieture
  • Deltage i workshops
  • Deltage i visse arrangementer i andre UNF-foreninger
  • Medlemsrabatter, pt. rabat til tidsskrifterne KVANT og Aktuel Naturvidenskab