Overlevelse? Ja tak! Vi skal se på sandsynlighedsteori og statistik i en sammenhæng, hvor hovedformålet egentlig er at forbedre menneskers sundhed. Overlevelsesanalyse er et af de mest betydningsfulde metode-bidrag hertil og går i korte træk ud på at knytte sandsynlighed eller risiko for en hændelse til tid der forløber. Det kan eksempelvis være tid til hændelsen at blive gravid fra man starter eller fra man fødes afhængigt af de spørgsmål, som vi stiller. Det kan også være risiko for sygdom eller ultimativt mortalitet og heraf betegnelsen overlevelsesanalyse.
Vi ved jo ikke på forhånd, om vi får en særlig sygdom eller om vi kommer til at opleve en særlig lykkelig omstændighed og vi begynder at tænke i risiko eller chance. Risici kan dog være ret vanskelige at vurdere,især da vi kræver, at de må komme fra viden og data. Vi skal se, hvorledes overlevelsesanalysen kan bidrage med risiko vurdering og indsigt for ældgamle sundhedsmæssige spørgsmål, som er stadig i dag højt aktuelle; Ventetid til eventuelt graviditet?; På betydningen af fremmedlegemer i kroppen såsom tobak fra rygning, blæk fra tatoveringer - hvad gør de i kroppen?; Hvad er effekter af kost og træning? I alle tilfælde spiller tid en afgørende rolle for risiko og for en fair sammenligning af eksponerede grupper. Det er centralt i overlevelsesanalysen og vi skal se på spændende teori og anvendelse af denne i forsøget på at give svar på disse spørgsmål og tilsvarende af sundhedsmæssig betydning. Vi skal også se nærmere på, hvorledes AI modeller vil tilgå de samme spørgsmål, samt drøfte evidens af forskellige tilgange.
Frist: 21. jan. 2027 kl. 19:00
PhD,
Professor,
Syddansk Universitet
FOREDRAG • UNF Odense
Torsdag d. 21. Januar 2027
kl. 19.00- 21.00