Laseren

Laseren er en af de vigtigste opfindelser i de seneste 100 år. Allerede i 1916 forudsagde Einstein eksistensen af stimuleret emission - en proces, hvor et lyssignal forstærkes ved at vekselvirke med et atom. Der skulle dog gå næsten 50 år, før processen blev udnyttet til at demonstrere den første laser: en struktur, der genererer en kraftig lysstråle med kun én bølgelængde. Det står i skarp kontrast til det hvide lys, der omgiver os, og som består af et bredt spektrum af bølgelængder. I dag bruges laseren til utallige ting - og næsten ingen af dem var forudset, da den blev opfundet. Det er for eksempel laseren, der muliggør internettet: Langt det meste af verdens information sendes som laserpulser gennem hårtynde optiske fibre. I foredraget forklarer jeg den basale fysik bag laseren og laserlysets grundlæggende egenskaber. Grunden til, at laserlys er så godt til at sende enorme mængder information, er præcis den samme, som gør, at man ikke kan bygge et lyssværd! Selvom laseren har mere end 60 år på bagen, er der stadig åbne spørgsmål, og laserfysik har spillet en central rolle i en lang række Nobelpriser. Et af de emner, der i dag udforskes - blandt andet på DTU - er nanolasere: lasere så små, at de kan sende lys rundt på en computerchip og dermed reducere det enorme energiforbrug, som blandt andet AI medfører. Et nært beslægtet emne er enkeltfoton-kilder - strukturer, der udsender én lyspartikel, én foton, ad gangen - og som kan bruges som kvantebits i fremtidens kvantecomputere.