De danske folketingspolitikere går i stigende grad ind for afskaffelsen af forbuddet fra 1985 mod at kernekraft/atomkraft indgår i det danske energimix. Er det rigtigt, at kernekraft er for dyrt i forhold til prisen for vind- og solenergi? Er produktionen af kerneenergi farligt? Og hvad med affaldet? Skal vi bare have mere vind- og solenergi? Det er fire spørgsmål, som borgerne almindeligvis stiller, når talen er, om vi skal have kernekraft i Danmark.
I dette foredrag fortæller jeg først lidt om isotoper, kerneprocesser, kædeprocesser og radioaktiv stråling. Det handler også om energitæthed og om forskellen mellem kædeprocesser i kernevåben og i reaktorer med henblik på udvinding af varme. De første kommercielle kernereaktorer så dagens lys midt i 1950’erne i form af el-kraftværket i Calder Hall i England og atomubåden Nautilus, der som det første fartøj sejlede under Nordpolen. Jeg vil gennemgå hovedtrækkene af de reaktordesigns som siden fulgte og de designs som er under udvikling under betegnelser som SMR (Small Modular Reactor) og MSR (Molten Salt Reactor). Til sidst vil jeg komme lidt ind på, hvordan kernekraft kan bidrage til fremtidens danske energisystem.
Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser.
For alle medlemmer af UNF er aktiviteten er gratis. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner
Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord på matkant.dk
Frist: 9. april 2026 kl. 17:00
PhD,
Professor,
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
FOREDRAG • UNF Aarhus
Torsdag d. 9. April 2026
kl. 17.15- 19.00
Institut for Matematik, Aarhus Universitet
Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C