”Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi kan ikke skelnes fra magi.” Sådan lyder Arthur C. Clarkes tredje lov om fremtiden. I dette foredrag forklarer Andreas Møgelmose, lektor i kunstig intelligens på AAU, hvordan moderne kunstig intelligens virker, så det ikke længere lyder som magi. Når vi har forstået, hvordan det hele virker, dypper vi tæerne i, hvad det så kommer til at betyde for os alle sammen.
Aktiviteten er gratis for alle medlemmer af UNF. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner.
Bemærk: De fleste gymnasier i Aalborg samt Aalborg Universitet betaler årligt kontingent til UNF, og deres elever og studerende er derfor automatisk medlemmer.
Billedkilde: Designet af rawpixel.com / Freepik
Frist: 9. april 2026 kl. 17:00
Lektor,
Aalborg Universitet
Andreas Møgelmose er lektor i kunstig intelligens ved Visual Analysis and Perception Lab på Aalborg Universitet. Han er medleder af AI:XPERTISE Lab og programkoordinator for diplomingeniøruddannelsen i Design og Anvendelse af Kunstig Intelligens. I mere end et årti har Andreas forsket i anvendt AI med særligt fokus på computer vision og billedforståelse. Ud over at udvikle teknologi har Andreas en stærk interesse i at formidle AI til bredere målgrupper og en passion for at kombinere uddannelse og AI. Han har haft ansvaret for at udvikle undervisningsmaterialer om generativ AI til alle studerende på Aalborg Universitet og har i løbet af de sidste tre år holdt mere end 100 oplæg om AI.
FOREDRAG • UNF Aalborg
Torsdag d. 9. April 2026
kl. 17.00- 19.00
CREATE, Aalborg Universitet
Rendsburggade 14
9000 Aalborg