Gitte Moos Knudsen er hjerneforsker, professor og overlæge i neurologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Ved foredraget vil hun fortælle om de såkaldte klassiske psykedelikas historiske oprindelse og hvordan stofferne siden blev en central del af hippiernes fortælling. Drop acid, not bombs, som de sagde under Vietnamkrigen. Det tog et omfang så man fra amerikansk - og siden det meste af resten af verden - så sig nødsagt til at forbyde stofferne. De klassificeres idag stadig som de værste afhængighedsskabende stoffer, på linje med fentanyl.
Men de psykedeliske stoffer fandt også andre anvendelser end de rekreationelle. Det amerikanske efterretningssystem eksperimenterede med at kunne få tilståelser ud af personer, man havde givet psykedelika. Og psykiaterne så nye behandlingsmæssige muligheder for at behandle svære sindslidelser, nogen gange administreret på en måde som ikke var hensigtsmæssig, og som aldrig ville kunne forekomme lovligt i dag.
I dag ser vi igen med nye øjne på de potente stoffer og antallet af studier der tyder på at stofferne kan have en berettigelse som medicin for bl.a. depression, spiseforstyrrelser, tobaks- og alkoholafhængighed og smertetilstande vokser stadig.
Vi skal tilsidst se på hvordan stofferne virker på hjernen og hvad vi ved om videnskaben bag stoffernes virkning.
Frist: 6. nov. 2025 kl. 00:00
PhD,
Klinisk Professor,
Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurocentret og Institut for Klinisk Medicin
Karen Birgitte Moos Knudsen er en dansk neurobiolog og klinisk professor og overlæge på Københavns Universitetshospital.[1]
Hun gik på Lyngby Statsskole, og læste medicin på Københavns Universitet hvor hun blev færdig i 1984. Hun blev dr.med. fra samme sted i 1994.
Priser:
Société de Circulation et Métabolism du Cerveau, Anne Bochardts mindelegat, Ærespris fra Læge William Ottesen og hustrus Fond, Monrad-Krohn prisen, Niels Lassen-prisen samt Carlsbergfondets forskningspris.
FOREDRAG • UNF København
Torsdag d. 6. November 2025
kl. 17.00- 19.00