UNF / Aktiviteter / 18. september 2025 • Sanseindtryk og Følelser: Det Neurobiologiske Kompas mellem Angst og Tryghed

Sanseindtryk og Følelser: Det Neurobiologiske Kompas mellem Angst og Tryghed

Foredrag ved Mikael Palner

TORSDAG D. 18. SEPTEMBER 2025
UNF København

Vores hjerne modtager konstant information i form af sanseindtryk, både fra vores omgivelser og fra vores krop. Disse indtryk bruger den til at positionere os i verden, navigere og føle. Men hvordan omsættes sanseindtryk til følelser som glæde, angst og kærlighed? Dette forbliver et mysterium, men forskere har begyndt at afdække nogle af puslespillets brikker.

I dette foredrag vil vi undersøge, hvordan følelser opstår, især med fokus på angst og tryghed. Vi vil dykke ned i, hvad der ligger til grund for, at vores hjerne opfatter nogle indtryk som angstprovokerende og andre som beroligende. Vi vil udforske hjernen og se på, hvilke områder og funktioner der spiller en rolle, når hjernen ser ind i fremtiden, forsøger at forudsige situationer og indlærer automatiske reaktioner.

Vi skal også ind i bevidstheden, på en psykedelisk rejse, og forstå hvorfor netop såkaldte psykedeliske stoffer ser ud til at kunne lave en revolution i hvordan vi behandler udfordringer som angst, posttraumatisk stress og depression.

Frist: 18. sept. 2025 kl. 00:00

MIKAEL PALNER

PhD, Associate Professor, Syddansk Universitet

Praktisk info

FOREDRAG • UNF København

Torsdag d. 18. September 2025

kl. 18.00- 20.00

H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet

Universitetsparken 5
2100 København Ø

VIS KORT