ESS, det nye Europæiske center for forskning i alle typer materialer European Spallation Source (ESS) er ved at tage form i udkanten af Lund (S), kun en times kørsel fra København. Dette fælles-Europæiske forskningscenter vil producere neutroner i stor skala og vil blive den klart kraftigste neutronfacilitet i verden. De første neutroner forventes i 2026, med fuld effekt i 2028. Neutronerne skal anvendes til forskning indenfor materialer i bred forstand, fra biologiske systemer og polymerer (plastic) over konstruktionsmaterialer, katalysatorer, batterimaterialer, til de såkaldte kvantematerialer, der vil indgå i fremtidens teknologi. I mit foredrag vil jeg fortælle om ESS og om dets status, og jeg vil beskrive den svære vej til at få centret placeret i Skandinavien. Jeg vil fortælle om potentialet for denne facilitet i forhold til dansk forskning, og hvordan danske forskere kan opnå adgang til faciliteten. Endelig vil jeg vise eksempler fra min egen forskning på andre (mindre) neutronfaciliteter, hvor jeg har studeret de fascinerende superledere, som man stadig ikke helt forstår, hvorfor virker. Jeg vil her komme ind på, hvorfor nye eksperimentelle muligheder ofte leder til helt nye resultater og videnskabelig forståelse.
Frist: 9. sept. 2025 kl. 00:00
PhD,
Professor,
Niels Bohr Instituttet Faststoffysik
FOREDRAG • UNF København
Tirsdag d. 9. September 2025
kl. 18.00- 20.00