Knoglekassens hemmeligheder Det liv vi lever, efterlader spor på vores knogler, både makroskopiske og mikroskopiske. Undersøgelser af skeletter fra fortiden eller fra moderne retsantropologisk kontekst gør det muligt at få indblik i hvem den afdøde var, og hvilket liv vedkommende levede. Ved at benytte osteologiske metoder til at undersøge de tørre knogler kan man se om den døde var en mand eller kvinde, om det var et barn eller voksen og mere præcis, hvor gammel personen var ved døden. Desuden kan forskellige helbredsindikatorer aflæses bl.a. om den døde led af tandsygdomme, slidgigt eller infektionssygdommene tuberkulose, syfilis og spedalskhed. Endeligt, kan man i nogle tilfælde se hvordan personen døde, hvis der er tale om en ulykke eller drab, der har efterladt spor på knoglerne. Ved dataindsamling fra mange skeletter kan man derfor også få viden om bl.a. dødelighedsmønstre samt udbredelse af og årsagssammenhænge bag forskellige sygdomme hos fortidens befolkninger. Analyser af knogle- og tandvæv kan desuden give indblik i bl.a. genetik og slægtskab, udbredelse og evolution af forskellige patogener, sammensætning af kosten samt knogletæthed og knoglemetabolisme. Aftenens består af oplæg samt hands on arbejde med knoglerne. Glose liste: Skeletter, Arkæologi, Biologisk antropologi, Retsantropologi, Palæodemografi, Palæoepidemiologi
Frist: 27. feb. 2025 kl. 19:00
Adjunkt,
Afdelingsleder på ADBOU,
SDU
FOREDRAG • UNF Odense
Torsdag d. 27. Februar 2025
kl. 19.00- 21.00