Kardiologi

Blodpropper i hjertet, hjertestop og hjertebanken. Kardiologien, eller det lægelige speciale om hjertet er noget stort set alle kommer i forbindelse med i løbet af deres liv. Faktisk er hjertesygdomme efter kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark (1). Foredraget vil følge den fiktive patient Peter i sit møde med kardiologien, da han en dag falder om med hjertestop, til han året efter er tilbage på fodboldbanen. Undervejs dykkes der ned i de videnskabelige landvindinger, der har øget overlevelsen af patienter som Peter. Hvad er lært, hvordan er det lært og hvilke spørgsmål er ubesvarede. Vi har brug for unge forskere med nysgerrighed, og jeg håber at jeg kan være med til at vække jeres.

1. Dødsårsagsregisterets årsrapport 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Gloseliste:

• Iskæmi: Iltmangel i væv (ofte grundet dårlig blodforsyning).
• Infarkt: Dødt væv som følge af iskæmi.
• Myokardie: Hjertemuskulatur.
• Akut myokardie infarkt (AMI): Død hjertemuskulatur som følge af akut iskæmi.
• Kateter: Lille plastikrør.
• Stenose: Forsnævring i rør – f.eks. blodkar eller luftveje.
• Koagulation: Blod, der størkner.
• Stent: Metalgitter til at holde rør, f.eks. blodkar, åbne.
• Trombolyse/fibrinolyse: At opløse blodpropper.
• Kardiomyopati: Tilstand hvor hjertets muskulatur ikke fungerer som den skal.
• Iskæmisk kardiomyopati: Tilstand hvor hjertets muskulatur ikke fungerer som den skal grundet iltmangel.
• Non-iskæmisk kardiomyopati: Som ovenstående, men skyldes ikke iltmangel.