Differentialligninger er et felt af matematikken med et væld af spændende anvendelser. Fysik, kemi, forsikring, finans, økonomi og biologi er blot nogle af de felter, der trækker på differentialligninger til at beskrive verden. Differentialligninger indgår i et utal af modeller til alt fra befolkningstilvækst til prissætning af finansielle produkter.
Vi starter med en introduktion til differentialligninger og bevæger os derefter videre til nogle grundlæggende teknikker til at løse dem. Vi vil arbejde med separation af variable og se på nogle anvendelser af denne teknik. Hvis tiden tillader det, vil vi starte så småt på første-ordens lineære differentialligninger.
Workshoppen kommer til at bestå af lige dele undervisning og regn selv-tid, så medbring papir og blyant.
Forudsætningerne for workshoppen er integralregning. Har man været med til workshoppen i integralregning tidligere på året, er man fint klædt på til workshoppen.
Frist: 7. jan. 2025 kl. 00:00
Bachelor i matematik og forsikringsmatematik,
UNF
WORKSHOP • UNF København
Tirsdag d. 7. Januar 2025
kl. 17.30- 20.30