Molekylære Maskiner

I 1959 afholdte Richard Feynman et foredrag med titlen: "There's Plenty of Room at the Bottom". Her udstedte han en udfordring om at lave en motor, der var under 1/64 kubiktomme (0.26 mm 3 ) med en dusør på $1.000.

Ingeniøren William McLellan fik præmien 11 måneder senere, med en motor som vejede 250 mikrogram. Formålet var blandt andet at sætte gang i en ny bølge af innovation, hvor man tænkte i mindre maskiner i stedet for kraftigere maskiner. Men når man når en given størrelse, opstår der begrænsninger for, hvor små mekaniske maskiner kan blive, og derfor bliver man nødt til at tænke nyt. Begrænsningerne kan overvindes ved at gå fra den makroskopiske verden, som vi kender, til den mikroskopiske verden, hvor man kan designe på molekylært niveau.

Nobelprisen i kemi i 2016 gik til Fraser Stoddart, Jean-Pierre Sauvage og Ben Feringa, med overskriften "for the design and synthesis of molecular machines". Men hvad er en molekylær maskine, og hvordan fremstilles de? Det, og meget andet, kan du få svar på når professor Jan O. Jeppesen tager dig med ind i denne forunderlige verden af bittesmå molekylære maskiner, hvor hundrede af nutidens computere potentielt kan være på det areal, der svarer til størrelsen af ét enkelt sandkorn!

Emner: Supramolekylær kemi; Syntetisk kemi; Catenaner og rotaxaner; Molekylære maskiner, Molekylære computere; Molekylære muskler, Molekylære elektriske motorer.