Martin Knudsen (1871 – 1949), professor i fysik på Københavns Universitet, var en toneangivende fysiker i dansk og europæisk fysik, men er i dag næsten ukendt udenfor vakuum-fysiske kredse. Han grundlagde et helt nyt felt inden for vakuumfysik, da han påpegede at molekyler i tynde gasser opførte sig fundamentalt anderledes end i tætte gasser. I de tynde gasser blev molekylernes bevægelse bestemt af kollisioner med væggene og i de tætte gasser af molekylernes kollisioner med hinanden. Det betragtes i dag som indlysende, men det var det ikke for Martin Knudsen og hans kolleger. Martin Knudsen gennemførte i perioden 1908-1915 en række eksperimenter med tynde gasser, der bekræftede hans ideer og samtidigt inspirerede hans kolleger til nye eksperimenter og opfindelser, der bruges den dag i dag. I foredraget vil hans opvækst på Fyn og karriere i København blive beskrevet.
Frist: 24. okt. 2024 kl. 19:00
Dr. Scient,
Seniorforsker Emeritus,
DTU Elektro
FOREDRAG • UNF Odense
Torsdag d. 24. Oktober 2024
kl. 19.00- 21.00