Trykkammer- og hypotermiforsøg, store epidemiologiske forsøgsrækker og Josef Mengeles arvebiologiske forskning er berygtede, men langtfra de eneste forsøg, nazistiske læger lavede i koncentrationslejrene. Alene i Auschwitz udførte mere end 30 SS- læger eksperimenter med tusinder af sagesløse fanger med smerte, invaliditet og død til følge, og det samme forekom i mange andre nazistiske lejre. Ofrene var efter nazismens biologistiske ideologi ”racemæssigt mindreværdige” og uden ret til at leve. Nogle forsøg var fusk, andre teknisk på højde med den tids lægevidenskabelige standard. I nogle tilfælde blev resultaterne brugt længe efter krigen – men var det egentlig OK, etisk set? Therkel Stræde giver et overblik over de nazistiske menneskeforsøg og diskuterer, hvad der motiverede tyske læger til at se bort fra lægeløftet og enhver medicinsk etik.
Cand. Mag.,
Lektor Emeritus,
Therkel Stræde er lektor emeritus i samtidshistorie ved Syddansk Universitet med speciale i nazismens historie og Holocaust. Han underviste i mange år medicinstuderende i de nazistiske medicin-forbrydelser, deres historiske og ideologiske baggrund samt deres betydning for vore dages lægeetik.
FOREDRAG • UNF Odense
Torsdag d. 18. April 2024
kl. 19.00- 21.00
Alle er velkomne, men denne aktivitet er mest for: