At melde sig som bloddonor, er at skænke en stor gave, måske endda livet til et andet menneske. Men hvad sker der egentlig, når man, som donor, træder ind ad døren til Blodbanken, og hvad sker der med blodet, fra det forlader tappelejet, og til det gives til patienten? Dette foredrag er bl.a. en fortælling om nogle af de undersøgelser og procedurer, der skal udføres, for at sikkerheden for patient og donor er så god som mulig. Afdelingen som Blodbanken hører under hedder "Blodbank og Immunologi". På vores laboratorie udføres der, ud over undersøgelser af donorblodet, også undersøgelser af blodprøver fra gravide og forskellige patientgrupper. Foredraget vil derfor indeholde eksempler/cases, der fortæller om analysernes betydning for diagnosticering, behandling eller monitorering af patient/borger.
For at finde Aud. F går du ind af hovedindgangen til Institutet for Matematik, drejer til venstre og derefter til højre. Der vil være frivillige til at guide jer ind.
Bioanalytiker,
Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser,
Blodbank og immunologi, Aarhus Universitetshospital
Jeg har arbejdet som Bioanalytiker i 36 år. Jeg er uddannet inden for bioanalytikerspecialet Klinisk Immunologi. I de sidste 9 år har jeg haft stillingen som Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser, hvor jeg har ansvaret for den kliniske uddannelse af bioanalytikerstuderende, inden for mit speciale, på Aarhus Universitetshospital.
FOREDRAG • UNF Aarhus
Torsdag d. 23. Februar 2023
kl. 17.15- 19.00
Alle er velkomne, men denne aktivitet er mest for: