UNF / Aktiviteter / 5. januar 2023 • Historien om Den Grønne Strøm i Din Stikkontakt

Historien om Den Grønne Strøm i Din Stikkontakt

Fra produktion til genanvendelse
Foredrag ved Kristine Wilhelm Lund

TORSDAG D. 5. JANUAR 2023
UNF Odense

Vindmøller er kæmpe og komplekse konstruktioner. Det sætter store krav til både design, produktion, transport og genanvendelse. Men hvad er vindmøller egentligt for en størrelse?

Godt 4000 vindmøller står på landjorden i Danmark. Vindenergi er en vigtig teknologi i den grønne omstilling og drives af konstant innovation. Møllerne bliver større og større og nogle af de nyeste vindmøller har et vingefang på over 220M! Men hvordan laver man vindmøllevinger? Hvad består de af? Og hvorfor er vingerne egentlig så svære at genanvende? Alle disse spørgsmål vil jeg besvare i dette interaktive oplæg.

Det er desuden vigtigt for mig at fortælle at teknologi og videnskab er for alle. Du behøver hverken høje karakterer i matematik eller være den bedste i fysik, du skal blot være nysgerrig og have lyst til at gøre verden lidt bedre. Jeg fortæller derfor også lidt om min egen (lidt utraditionelle) rejse som Ingeniør.

Kort om mig: Jeg er 29 år gammel og uddannet civilingeniør. Efter 5 år i vind industrien hvor jeg har arbejdet med innovation, produktudvikling og produktion, er jeg nu ansat som PhD fellow ved Syddansk Universitet. Her forsker jeg i genanvendelse af vindmøllevinger sammen med 8 store danske virksomheder i forskningsprojektet DecomBlades (se decomblades.dk ).

KRISTINE WILHELM LUND

Ms. Eng. Operations Managemen, PhD-studerende, SDU, Institut for Teknologi og Innovation

Teknologi

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Odense

Torsdag d. 5. Januar 2023

kl. 19.00- 21.00

U46, Syddansk Universitet, Campus Odense

Campusvej 55, Indgang C
5230 Odense M

VIS KORT