UNF / Aktiviteter / 14. november 2020 • Workshop i LaTeX

Workshop i LaTeX

Workshop ved Morten Raahauge Bastholm

LØRDAG D. 14. NOVEMBER 2020
UNF København

VIGTIG INFORMATION - aflysning:

Aktiviteten er desværre aflyst.

Har du hørt om LaTeX, men er du ikke helt sikker på, hvad det er, og vil du gerne vide mere? Eller ved du, hvad LaTeX er, men du ved ikke, hvordan du kommer i gang med det? Så kom til LaTeX workshop med UNF! LaTeX er et system, som man kan bruge til at generere dokumenter, og det er udbredt indenfor den videnskabelige verden til at skrive artikler og rapporter, og opgaver på de naturvidenskabelige uddannelser er også skrevet med LaTeX.

Nogle af styrkerne ved LaTeX er adskillelsen af form og indhold, muligheden for nemt at generere forskellige dokumentelementer, som indholdsfortegnelser, bibliografier, figurlister, ordlister, og muligheden for at udvide LaTeX med forskellige definitioner til brug i ens dokumenter.

På workshoppen vil man kunne lære, hvordan man får opsat en aflevering eller rapport i LaTeX. Der vil blive gennemgået, hvordan man bygger et LaTeX dokument op fra bunden med opsætningen af et simpelt dokument, hvorefter der bygges ovenpå indtil man til sidst har en færdig opgave eller rapport.

Til workshoppen er det forventet, at man har medbragt en elektronisk enhed, der kan bruges til at generere LaTeX dokumenter, om det så sker med en offline installation som fx TeX Live og MiKTeX, eller en online installation som fx Overleaf er underordnet. Således vil der ikke skulle bruges tid på installation under workshoppen.

MORTEN RAAHAUGE BASTHOLM



Datalogi
Software
Teknologi

Praktisk info

WORKSHOP • UNF København

Lørdag d. 14. November 2020

kl. 13.00- 17.00

H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet

Universitetsparken 5
2100 København Ø

VIS KORT