Koblingen imellem mennesker og matematik

Det har historisk set været regnet for indlysende, at det for mennesket drejer sig om at opdage den matematiske verden. Matematikeren gik på opdagelse for at finde matematikkens egenskaber. Fx synes det indlysende, at den pythagoræiske læresætning er opdaget, og at det er en opdagelse, at der findes uendeligt mange primtal. I det 20. århundrede blev der dog åbnet afgørende op for fortolkninger af matematik som en menneskelig konstruktion. Den senere Wittgenstein argumenterede for en fortolkning af matematikken som grammatiske regler og fremstillede på den måde matematik som et sprog. Det betyder at et nyt område af spørgsmål trænger sig på i matematikkens filosofi omkring forsknings- og konstruktionsprocessens forløb. Hvilken rolle spiller den enkelte matematiker i processen og hvilken rolle har det matematiske forskningsmiljø som helhed? Hvad betyder en socialt formet tilblivelsesproces generelt for vores forståelse af matematik? Og hvilken rolle spiller et matematisk bevis da og har matematikken stadig en naturlig kobling til naturvidenskaberne?

Billedet er forsiden på bogen "Matematikfilosofi" skrevet af Ole Ravn og Ole Skovsmose