UNF / Aktiviteter / 5. marts 2020 • Multifunktionelle Lægemidler

Multifunktionelle Lægemidler

Foredrag ved Kurt Vesterager Gothelf

TORSDAG D. 5. MARTS 2020
UNF Odense

VIGTIG INFORMATION:

Bemærk: Foredraget er ændret pga. uforudsete hændelser. Aftenens foredrag erstattes af et foredrag om Kemoterapi. UNF Odense beklager ulejligheden

Bemærk: Aftenens foredrag er desværre ændret pga. uforudsete hændelser. Foredraget vil i stedet handle om Kemoterapi. UNF Odense beklager ulejligheden (opdateret 5/5 - MBHA)

Gennem de seneste hundrede år har udviklingen af lægemidler været fokuseret på at udvikle primært små molekyler der har én specifik funktion i kroppen. Mange lægemidler er blevet udviklet med stor succes, men et af problemerne med denne type lægemidler har været deres manglende specificitet og tendens til at forsage bivirkninger. Adskillige biomolekylære lægemidler som insulin er også blevet udviklet og i de seneste år er størstedelen af nye lægemidler store biomolekyler, specielt antistoffer. Disse har ofte meget højere specificitet end små molekyler, men der er ofte andre problemer associeret med biologiske lægemidler som lavere stabilitet, dårlig distribution i kroppen, mangel på effektivitet og højere pris. For at løse nogle af disse udfordringer er der i dag stor fokus på udviklingen af lægemidler med flere funktioner. Det er f.eks. bifunktionelle antistoffer der både kan genkende syge celler og samtidig f.eks. rekruttere celler fra immunforsvaret. Et andet eksempel er antistof-lægemiddel konjugater, der genkender syge celler og samtidig bærer et lægemiddel, typisk et toksin, der slår cellen ihjel. Fælles for disse lægemidler er at de er komplicerede og dyre at udvikle og fremstille. Ved Center for Multifunctional Biomolecular Drug Design arbejder vi med at udvikle nye metoder til at samle to eller flere lægemiddel-komponenter. Vi bruger DNA og andre såkaldte oligonukleotider som en slags molekylær lim til effektivt at samle delelementerne til veldefinerede multifunktionelle strukturer. I foredraget vil der blive givet et overblik over denne udvikling og de forskellige strategier man arbejder med for at udvikle multifunktionelle lægemidler.

KURT VESTERAGER GOTHELF

PhD, Professor, Århus Universitet

Biokemi
Biologi
Kemi
Medicin
Molekylærbiologi
Teknologi

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Odense

Torsdag d. 5. Marts 2020

kl. 19.00- 21.00

U46, Syddansk Universitet, Campus Odense

Campusvej 55, Indgang C
5230 Odense M

VIS KORT