Kræftceller udgår fra vores egne celler, og ændringer i cellerne gør, at de begynder at vokse uden kontrol. Cellerne udvikler evner til at sprede sig i kroppen og dermed true os på livet. Måske opstår disse ændringer hyppigere end vi tror, men vores effektive immunsystem slår cellerne ned og forhindrer dermed en regulær kræftsygdom i at udvikle sig. Hvorfor går det så alligevel galt en gang imellem? Vi har en teori om, at kræftcellerne kan udvikle en evne til at forhindre immunsystemet i at arbejde. Det åbner så op for at kræftcellerne kan dele sig uforstyrret og dermed udvikler kræftsygdommen sig. James Allison er den amerikanske forsker, der første gang beskrev dette bremsesystem, og han modtog i 2018 Nobelprisen for sin opdagelse. Moderne immunterapi fokuserer netop på denne bremsefunktion. Jeg vil under mit foredrag fortælle jer flere detaljer om, hvad denne opdagelse har betydet for moderne kræftbehandling.
Frist: 5. nov. 2026 kl. 19:00
Overlæge, Onkologisk afdeling OUH,
FOREDRAG • UNF Odense
Torsdag d. 5. November 2026
kl. 19.00- 21.00