Teleportering anses ofte for at være ren science fiction, men i dette foredrag vil vi se på hvordan det faktisk er muligt at teleportere partikler og snakke om nogle af de forsøg der har lykkes med at teleportere kvantepartikler.
Da kvantemekanikken blev udviklet i starten af det 20. århundrede, dukkede mange mystiske fænomener op, som man ikke før havde troet var mulige. For eksempel kan en partikels hastighed og position ikke bestemmes samtidig, en partikel kan være to steder på en gang, og to partikler kan være forbundne, så en måling på en partikel vil ændre den anden.
Disse fænomener kunne bruges til at skabe nye kvanteteknologier, hvor kvanteteleportering er et eksempel. I dette foredrag vil vi undersøge hvordan disse underlige egenskaber ved kvantemekanikken muliggør at partikler kan teleporteres.
Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser.
For alle medlemmer af UNF er aktiviteten er gratis. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner
Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord på matkant.dk
Frist: 5. feb. 2026 kl. 17:00
Ph.D. studerende,
Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Jeg er Ph.D. studerende ved Aarhus Universitet hvor jeg forsker i teoretisk kvanteoptik. Målet med min forskning er at undersøge fotoners interaktionerne med atomer og materialer forbundet i netværk af optiske fibre.
Inden jeg blev optaget på Ph.D. studiet, studerede jeg en bachelor og kandidat i Fysik på Aarhus Universitet. Min interesse for fysik blev vakt igennem foredrag om kvantemekanik, som jeg deltog i da jeg gik i folkeskolen og siden gymnasiet.
FOREDRAG • UNF Aarhus
Torsdag d. 5. Februar 2026
kl. 17.15- 19.00