UNF / Aktiviteter / 28. januar 2026 • Matematikklub: Boolsk algebra

Matematikklub: Boolsk algebra

Workshop

ONSDAG D. 28. JANUAR 2026
UNF Odense

Kom til matematikklub, hvor vi denne gang undersøger Boolsk algebra, et fundamentalt koncept for datalogi, som forhåbentlig kan lære os lidt om hvordan man egentlig får en computer til at gøre ting.

Matematikklubben er et gengående uformelt arrangement, hvor vi inviterer matematikinteresserede gymnasieelever (og andre folk deromkring) til at få en lille smagsprøve på hvad det vil sige at lave matematik i en mere universitetspræget kontekst, hvor matematik udøves på en drastisk anderledes måde end man ser på gymnasiet. Fokusset ligger på at have det sjovt med matematik, og at fremme matematisk tankegang i hyggelige rammer.

UNF Odenses Matematikklub afholdes af nuværende og tidligere matematikstuderende fra SDU, som har erfaring med at undervise på UNFs Matematik Camp, og som ønsker at dele den gode atmosfære og glæde for matematik i nogle mindre bidder i løbet af året.

Medbring gerne en notesblok og din bedste matematikjoke!

Vi afholder klubben på Odense Tekniske Gymnasium i lokale 8 i bygning 9. Den er åben for alle interesserede.

Frist: 28. jan. 2026 kl. 14:15

Praktisk info

WORKSHOP • UNF Odense

Onsdag d. 28. Januar 2026

kl. 14.15- 16.00

Sted endnu ukendt