UNF / Aktiviteter / 22. januar 2026 • Videnskaben bag det gode gys

Videnskaben bag det gode gys

Foredrag ved Mathias Clasen

TORSDAG D. 22. JANUAR 2026
UNF Aarhus

Frygt er en følelse, som de fleste forbinder med ubehag. Alligevel søger mennesker verden over mod gyserfilm, true crime og mørke fortællinger – og selv små børn kan ikke få nok af nervepirrende lege med mørke, fart og risiko. Hvordan kan det være? Og kan det ligefrem være sundt at blive bange? Forskning fra Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet antyder, at det gode gys kan fungere som en slags psykologisk træningsbane, hvor vi øver os i at håndtere stærke følelser, styrke sociale bånd og fremme trivsel. Foredraget giver både en introduktion til gysets historie og psykologi samt et indblik i, hvorfor børn og unge har brug for at engagere sig i risikofyldte og skræmmende lege – og hvordan det i dag på mange måder er blevet vanskeligere. Samlet set stilles spørgsmålet: hvorfor har mennesker til alle tider søgt mod det uhyggelige for fornøjelsens skyld, og hvad får vi egentlig ud af det?

Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser.

For alle medlemmer af UNF er aktiviteten er gratis. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner

Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord på matkant.dk

Frist: 22. jan. 2026 kl. 17:00

MATHIAS CLASEN

Ph.d., Lektor, Institut for Kommunikation og Kultur - Engelsk, Aarhus Universitet

Mathias Clasen, Ph.d., er lektor ved Aarhus Universitet og leder af Recreational Fear Lab. Han forsker i gysergenren og rekreativ frygt – altså hvorfor mennesker opsøger skræmmende oplevelser som gyserfilm, spøgelseshuse og vilde forlystelser.

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Aarhus

Torsdag d. 22. Januar 2026

kl. 17.15- 19.00

Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C