UNF / Aktiviteter / 6. februar 2025 • Matematikken bag generative diffusionsmodeller

Matematikken bag generative diffusionsmodeller

Foredrag ved Andreas Basse-O'Connor

TORSDAG D. 6. FEBRUAR 2025
UNF Aarhus

Inden for de seneste år har der været bemærkelsesværdige fremskridt inden for generativ kunstig intelligens (generativ AI). Et eksempel på dette er ChatGPT, der på rekordtid er blevet allemandseje inden for tekstgenerering. Udover tekstgenerering kan generativ AI også skabe helt nye billeder, der er så præcise, at de er svære at skelne fra virkelige billeder. I dette foredrag vil vi udforske den matematik, der muliggør dette, kendt som Generative Diffusionsmodeller. Dette bygger på en del af matematikken, der kaldes stokastiske processer og stokastiske differentialligninger.

Konceptet går ud på at træne en algoritme ved hjælp af store mængder træningsdata. Processen indebærer gradvist at tilføje støj til data (f.eks. billeder) på en kontrolleret måde, så man til sidst får en helt tilfældig observation fra en normalfordeling. Ved at analysere denne tidsrække af observationer træner man algoritmen (neuralt netværk) til at forstå, hvordan man kan gå fra data til tilfældige observationer.

I foredraget vil vi dykke ned i detaljerne omkring disse metoder og diskutere, hvordan de bidrager til den imponerende præcision og kreativitet inden for generativ AI. Vi vil også udforske potentielle anvendelser og de udfordringer, der er forbundet med denne spændende teknologi.

Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser. Aktiviteten er gratis for alle medlemmer af UNF. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner

Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord på matkant.dk

Frist: 6. feb. 2025 kl. 17:15

ANDREAS BASSE-O'CONNOR

Ph.d., Professor, Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Matematik

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Aarhus

Torsdag d. 6. Februar 2025

kl. 17.15- 19.00

Auditorium E, Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C

VIS KORT