For et års tid siden udgav Podimo en podcast ved navn "Legos Hemmelighed” der fortalte om de komplicerede relationer mellem LEGOs produkter og dem, der blev produceret i 1940rne af et britisk firma ved navn Kiddicraft. Jeg er ikke kvalificeret til at forholde mig til de ophavsretlige og økonomiske problemstillinger der trækkes frem i podcasten, men den inspirerede mig til at forsøge at afklare og kvantificere de matematiske relationer mellem de to typer af klodser. Her er jeg på hjemmebane som professor i matematik, og som den, der i 2004 opdagede at LEGO benyttede et forkert tal for antallet af måder at sammenbygge seks 2x4 LEGO-klodser, og bestemte det knap ni gange større korrekte antal.
Den definerende forskel mellem de to typer klodser er de rør, LEGO med et patent fra 1958 tilføjede på klodsernes underside. For de gamle klodser uden rør reduceres antallet af bygninger man kan lave med seks klodser signifikant, og jeg vil forklare hvordan man kan benytte begrebet entropi til at forsøge at måle hvor meget bedre den nye klods er end den gamle.
PhD Matematik, M.S Matematik Computer science,
Professor,
Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet
FOREDRAG • UNF Lyngby
Mandag d. 11. November 2024
kl. 18.00- 19.30