Hvad har Alexander Litvinenko, Sokrates, Georgi Ivanov Markov og Dronning Cleopatra VII Philopator af Egypten til fælles?
Det simple svar er: De døde alle af forgiftninger! Gift har været anvendt til drab, selvmord og henrettelse lige så længe som vor historie går tilbage, og anvendes til stadighed. ”Den gale hattemager” fra Alice i eventyrland var næsten med sikkerhed kviksølvforgiftet – selvom det nærmere var en arbejdsskade end overlagt. Vi putter alle med jævne mellemrum giftstoffer i munden: Alkohol, Lægemidler og selv almindeligt køkkensalt kan slå ihjel – nogen gange lettere end man tror.
Dette foredrag vil forsøge at nå rundt om giftbegrebet i alle dets aspekter, naturligvis krydret med røverhistorier og eksempler fra historien i ind- og udland. I må dog nøjes med historierne om de næstbedste giftmordere – for de bedste er aldrig blevet opdaget.
Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser. Aktiviteten er gratis for alle medlemmer af UNF. For ikke-medlemmer, Adgangsbillet: 20 kroner, Årsmedlemskab: 50 kroner
Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord på matkant.dk
Frist: 31. okt. 2024 kl. 17:15
Cand. Polyt.,
Retskemiker,
Syddansk Universitet, Retsmedicinsk Institut
FOREDRAG • UNF Aarhus
Torsdag d. 31. Oktober 2024
kl. 17.15- 19.00