NMR (Nuclear Magnetic Resonance, eller kernemagnetisk resonans) spektroskopi har siden opdagelsen i 1945 udviklet sig til at være en af de vigtigste spektroskopiske metoder til strukturanalyse af organiske og biologiske molekyler i opløsning. NMR spektroskopi er siden blevet udviklet til også at omfatte analyser af faste stoffer (f.eks. organiske, uorganiske, biomolekyler, samt visse typer af metaller).
Ved NMR spektroskopi udnytter man, at atomkerner, ligesom elektroner, besidder en egenskab kaldet spin. Denne egenskab gør, at nogle atomkerner får et naturligt magnetisk moment, og derved kan påvirkes af og interagere med elektromagnetiske felter. Størrelsen af interaktionen afhænger primært af kernens fysiske egenskaber - den såkaldte Zeeman-effekt - men også tætheden og fordelingen af elektroner omkring kernen medfører en observerbar effekt. Det er netop elektronernes påvirkning som i høj grad hjælper til at udlede strukturel og molekylær information fra NMR spektre, ofte udtrykt som det kemiske skift.
NMR Center DTU og DTU Kemi råder over i alt fem NMR instrumenter med magnetfelter mellem 9.4 og 18.8 Tesla. Instrumenterne bruges af både studerende og forskere fra flere forskellige institutter og finder derfor bred anvendelse. Foredraget vil til dels introducere nogle af de fundamentale teoretiske og tekniske aspekter af NMR spektroskopi, men hovedvægten vil være orienteret mod praktiske og konkrete anvendelser af NMR spektroskopi på DTU
PhD (NMR), MSc Nanoscince,
AC-TAP,
DTU
FOREDRAG • UNF København
Tirsdag d. 24. Oktober 2023
kl. 18.30- 20.30
Auditorium 3, H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet
Universitetsparken 5
2100 København Ø
Alle er velkomne, men denne aktivitet er mest for: