Historien om foreninger i fysikken

Da H.C. Ørsted i 1820 påviste, at der var en kobling mellem elektricitet og magnetisme, kom det som en stor overraskelse for hans samtid. Men det svarede helt til Ørsteds forventning om, at de to kræfter havde deres ophav i en fælles grundkraft. Ørsted var påvirket af en romantisk naturfilosofi om en dyb sammenhæng mellem naturfænomenerne, men både før og efter romantikken har fysikken været inspireret af en filosofisk tankegang om, at naturen grundlæggende er enkel. De mange fysiske fænomener kan virke nok så forvirrende og komplekse på overfladen, men nedenunder findes der en simpel teori, som giver en samlet og enkel forklaring på fænomenerne. Det ultimative mål for fysikken bliver derfor at finde frem til det sæt love og ligninger, som beskriver hele universet, og som måske ligefrem kan samles i en enkelt ligning. I forelæsningen vil vi se på, hvordan Ørsteds tanker om en sammenhæng mellem de forskellige naturfænomener, har været en ledetråd i fysikken. Newtons tyngdelov forenede himmelske og jordiske fænomener, Ørsted, Faraday og Maxwell forenede elektriske og magnetiske kræfter, og i moderne tid har vi forenet de elektromagnetiske kræfter med de svage kernekræfter.

Det vil også være muligt at erhverve sig et eksemplar af en ny tegneserie-thriller (Københavnermysteriet), hvor hovedpersonerne indføres i fysikkens 2.500 årige historie og kommer på sporet af, hvordan naturens kræfter hænger uløseligt sammen og (måske) udspringer af den samme urkraft.