Logik! Logisk tænkning i filosofi, matematik og kunstig intelligens

Forsøget på formelt og præcist at indfange hvad logisk tænkning er går helt tilbage til den oldgræske filosof Aristoteles. For ham er logik noget meget universelt og generelt omkring hvordan man tænker korrekt og rationelt. Aristoteles’ tilgang er ret matematisk og hans arbejde bliver videreudviklet til det der senere bliver kaldt matematisk logik. Matematisk logik bliver for 100 år siden især brugt til at studere matematikken selv: Hvad betyder det at ræsonnere korrekt i matematikken? Hvad er et korrekt bevis? Og så bliver det et afgørende instrument i det der kaldes matematikkens grundlagskrise. Det viser sig at man har været lidt uforsigtig i at definere dele af matematikken, som pludselig betyder at det ellers så solide grundlag under matematikken ser ud til at være ved at smuldre. Det handler om at man har fundet paradokser i matematikken: selvmodsigelser som man ikke kan hitte ud af hvordan man skal slippe ud af (prøv fx at finde ud om følgende sætning er sand eller falsk: “Denne sætning er falsk”). Matematikken ender med at blive reddet, og så opstår i de følgende årtier en ny interessant anvendelse af logik, nemlig indenfor kunstig intelligens. I dag spiller logik en afgørende rolle for at vi kan få intelligente personlige assistenter, robotter og andre kunstig intelligens-systemer til at tænke logisk og korrekt.

Foredraget vil tage en hurtig tidsrejse igennem logikken historie fra Aristoteles over matematikken til moderne anvendelser af logik i kunstig intelligens, herunder mit eget arbejde med at bruge logik til at give social intelligens til humanoide robotter.