UNF / Aktiviteter / 2. maj 2022 • NMR spektroskopi

NMR spektroskopi

Nuclear Magnetic Resonance
Foredrag ved Kasper Enemark-Rasmussen

MANDAG D. 2. MAJ 2022
UNF Lyngby

NMR (Nuclear Magnetic Resonance, eller kernemagnetisk resonans) spektroskopi har siden opdagelsen i 1945 udviklet sig til at være en af de vigtigste spektroskopiske metoder til strukturanalyse af organiske og biologiske molekyler i opløsning. NMR spektroskopi er siden blevet udviklet til også at omfatte analyser af faste stoffer (f.eks. organiske, uorganiske, biomolekyler, samt visse typer af metaller).

Ved NMR spektroskopi udnytter man, at atomkerner, ligesom elektroner, besidder en egenskab kaldet spin. Denne egenskab gør, at nogle atomkerner får et naturligt magnetisk moment, og derved kan påvirkes af og interagere med elektromagnetiske felter. Størrelsen af interaktionen afhænger primært af kernens fysiske egenskaber - den såkaldte Zeeman-effekt - men også tætheden og fordelingen af elektroner omkring kernen medfører en observerbar effekt. Det er netop elektronernes påvirkning som i høj grad hjælper til at udlede strukturel og molekylær information fra NMR spektre, ofte udtrykt som det kemiske skift.

NMR Center DTU og DTU Kemi råder over i alt fem NMR instrumenter med magnetfelter mellem 9.4 og 18.8 Tesla. Instrumenterne bruges af både studerende og forskere fra flere forskellige institutter og finder derfor bred anvendelse. Foredraget vil til dels introducere nogle af de fundamentale teoretiske og tekniske aspekter af NMR spektroskopi, men hovedvægten vil være orienteret mod praktiske og konkrete anvendelser af NMR spektroskopi på DTU.

Frist: 1. maj 2022 kl. 18:00

KASPER ENEMARK-RASMUSSEN

PhD (NMR), MSc Nanoscince, AC-TAP, Danmarks Teknisk Universitet(DTU)

Fysik
Matematik
Medicin

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Lyngby

Mandag d. 2. Maj 2022

kl. 18.00- 20.00

Auditorium 34, Danmarks Tekniske Universitet

Bygning 306, Matematiktorvet
2800 Kgs. Lyngby

VIS KORT