UNF / Aktiviteter / 29. maj 2021 • UNF Naturfagsweekend 2021

UNF Naturfagsweekend 2021

Mini ScienceCamp for grundskoleelever, der gerne vil lære mere om naturvidenskab
Weekendcamp

LØRDAG D. 29. MAJ 2021
UNF København

Hvad er UNF Naturfagsweekend 2021?

UNF Naturfagsweekend er en mini-ScienceCamp, som strækker sig over en weekend den 29. maj til 30. maj. Den bliver afholdt for tredje gang efter stor succes sidste år. Ved at tage med på campen får man en bedre forståelse for naturvidenskabens rolle efter grundskolen, og hvad den fører til i form af for eksempel fremtidig job og karriere. UNF Naturfagsweekend er ikke en talentcamp, men er for alle med interesse og lyst til at lære mere. Der er fem overordnede emner: biologi, datalogi (programmering), fysik, kemi og matematik. På forløbene vil man støde på laboratorieøvelser, workshops, opgaveregning og klasseundervisning. Alt undervisningen er bundet op på et samlet fagligt kompendium, som man også får med hjem, så det kan også bruges til at fordybe sig endnu mere i forløbet efter campen.

Ved ankomst til campen vil der være en soical lege med afstand uden for til det hold man kommer til at have undervsining med.

På hvert forløb vil der være tre undervisere, som selv har udarbejdet det faglige program. Langt de fleste af underviserne studerer faget til dagligt og brænder for at give deres passion videre og vise deltagerne, hvor fedt det er at arbejde med naturvidenskaben. Som deltager får man derfor en unik mulighed for at spørge ind til, hvordan det er at studere et naturvidenskabeligt fag.

Noget af det vigtigste på campen er, at deltagerne også lærer en masse andre unge at kende. På campen vil der være sociale lege og tid til at hygge under maden. En af de store fordele ved campen er, at den foregår på et gymnasium, så deltagerne også kommer til at opleve, hvordan det er at gå på et gymnasium.

Corona-information

På grund af Corona bliver campen afholdt med flere forholdsregler. I sommers afholdt vi UNFs Naturfagssommercamp, der var en miniudgave af Naturfagsweekend. Her var der store mængder håndsprit, fokus på bedre håndhygiejne, ingen buffet og fokus på afstand.

Idet forsamlingsforbuddet vil ligge på maksimalt 50 personer, når Naturfagsweekenden bliver afholdt, bliver campen delt op i 2. Datalogi og Matematik vil være i en bygning for sig, og kemi, biologi og fysisk vil være samlet i en anden bygning.

Når man tilmelder sig arrangementet, vil man få en mail med et spørgeskema, hvor man skal prioritere de forløb, man vil med på.

Coronapas

For at kunne deltage på Naturfagsweekenden skal man have et gyldigt Coronapas. Derudover vil man skulle bruge mundpind under hele campen.

Alt efter smittetallet og den givne situation vil arrangementet blive tilpasset, så det er forsvarligt at afholde. Under alle omstændigheder kommer der til at være stort fokus på god hygiejne og større afstand mellem deltagerne.

Praktisk

Campen kommer til at foregå den 29. maj til 30. maj på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. Adressen er Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby. For at deltage på campen skal man gå i grundskole og gå i 7. klasse eller derover. Deltagerne og arrangørerne spiser på NEXT Sukkertoppen Gymnasium, dog på grund af Corona-situationen er det ikke muligt med overnatning. Det vil sige, at deltagerne ankommer klokken 8:45-9:00 om lørdagen og tager hjem igen kl 20:00 (tidligere afhentning er også en mulighed). Søndag er ankomsten også 8:45-9:00, og campen slutter klokken 19:00.

For at tilmelde dig, skal du trykke på tilmeld og udfylde tilmeldingsblanketten, som er understøttet af en virksomhed, der hedder NemTilmeld.

Det er fuldstændig gratis at tilmelde sig UNF Naturfagsweekend 2021. Man kan deltage, hvis man går på en folkeskole, privatskole, friskole i Danmark eller en anden grundskole, hvis man kan dansk.

Campen kan kun lade sig gøre takket være NEXT Sukkertoppen, Haldor Topsøe A/S, Turborgfondet og DUF Lokalforenings pulje.

Tilmelding

Biologi
Datalogi
Fysik
Kemi
Matematik

Praktisk info

WEEKENDCAMP • UNF København

29. Maj 2021 - 30. Maj 2021

NEXT Sukkertoppen Gymnasium

Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby