Har du undret dig over hvad et operativsystem er? Dette her foredrag vil fortælle dig mere om hvordan Windows, Mac OS X eller Linux fungerer.
Et operativsystem er overordnet et system til at administrere en computers ressourcer f.eks. processoren, hukommelsen eller din computerskærm. Det er også det, der gør at din computer kan lave flere ting “samtidig” såsom at du kan være på Facebook samtidig med at du hører musik på Spotify.
Foredraget vil tage udgangspunkt i nogle af de metoder, der benyttes til at administrere din processor herunder begrebet “process”, der er et kørende program såsom Spotify. Efterfølgende vil jeg fortælle om hvordan operativsystemet gør det muligt at have flere programmer åbne samtidig og hvordan hardwaren giver operativsystemet mulighed for at skifte mellem de forskellige programmer, så vi som brugere opfatter det som om at programmerne kører samtidig, men reelt set skiftes til at køre.
Afslutningsvist vil vi prøve at lave nogle ændringer i et simpelt operativsystem så det er muligt at se nogle af de introducerede begreber i praksis. Vi vil f.eks. prøve at printe en tekst, hver gang at operativsystemet skifter mellem 2 forskellige processer.
Foredraget vil starte helt fra bunden og introducere begreber som en processor så alle bør kunne være med.
Civilingeniør i software fra Aalborg Universitet,
Konsulent,
Netcompany
FOREDRAG • UNF Lyngby
Onsdag d. 30. September 2020
kl. 18.00- 20.00