UNF / Aktiviteter / 9. marts 2020 • Kvanteinternettet

Kvanteinternettet

Foredrag ved Anders Søndberg Sørensen

MANDAG D. 9. MARTS 2020
UNF Lyngby

VIGTIG INFORMATION - aflysning:

Aktiviteten er desværre aflyst.

I vores dagligdag er vi vant til at ting opfører sig på en bestemt måde. Mine nøgler ligger f.eks. enten i min højre lomme eller i min venstre. Den samme nøgle ligger aldrig i begge lommer på en gang. Sådan har vi vænnet os til, at verden opfører sig. Men behøver det altid at være sådan?

Nej, faktisk ikke. Verden kan opføre sig meget anderledes. Når man kigger på enkelte atomer, er alt anderledes, end vi er vant til. For at beskrive atomers opførsel skal vi bruge den teori, som hedder kvantemekanik. Kvantemekanikken blev udviklet af blandt andre Niels Bohr og hans kollegaer i København i 1920erne. Kvantemekanikken er berygtet for at være meget svær at forstå. Grunden til, at den er så svær at forstå, er, at den på nogle punkter er meget forskellig, fra det vi er vant til i vores dagligdag. F.eks. siger teorien, at et atom på sin vis kan være to steder på en gang!

Netop fordi kvantemekanikken er så anderledes, end alt hvad vi er vant til, rummer den også helt nye muligeheder for at gøre ting, som man ellers troede var umuligt. Hvis man laver en såkaldt kvantecomputer, hvor hver enkelt bit er gemt i et enkelt atom, vil en sådan computer være langt hurtigere til at løse visse opgaver, end de computere vi kender i dag. En anden mulighed er at lave kvantekommunikation. Hvis man sender hver enkelt bit i en foton, vil det ikke være muligt at stjæle halvdelen af informationen. Man kan derfor sende beskeder, som er umulige at aflytte. Verden over arbejder forskere på at gøre disse idéer til virkelighed. Målet er med tiden at lave et globalt kvanteinternet, hvor man kan forbinde alle steder på hele jorden med kommunikation baseret på enkelte fotoner.

ANDERS SØNDBERG SØRENSEN

Post Doc., Professor, Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Fysik
Teknologi

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Lyngby

Mandag d. 9. Marts 2020

kl. 18.00- 20.00

Auditorium 42, Danmarks Tekniske Universitet

Bygning 303A, Matematiktorvet
2800 Kgs. Lyngby