Optogenetik

Et af hjerneforskningens vigtigste mål er at forklare, hvordan hjernen virker, og især hvad der kan være i vejen, når hjernen ikke virker, som den skal. Det kalder lægerne sygdom eller skade i hjernen, og denne viden er en betingelse for at kunne behandle sygdommen eller skaden. Hjerner findes kun hos dyr, og deres hovedopgave er at planlægge og styre bevægelser, da kun dyr bevæger sig. Planlægning af bevægelser sker med synssansen, som registrerer de lysindtryk på nethinden, der sendes videre til synsbarken og andre steder i hjernen. Før år 2000 troede man, at kun nethinden registrerer indfaldende lys ved hjælp af særligt lysfølsomme proteiner, men det vides nu, at lysfølsomme proteiner findes andre steder i hjernen og på kroppens overflade. Det udnytter forskerne til genetisk at kopiere de lysfølsomme proteiner og anvende dem til påvirkning af nerveceller flere steder i hjernen. De lysfølsomme proteiner indsættes i nervecellernes overflader, og ved belysning med forskellige bølgelængder kan forskerne vælge en bestemt reaktion i form af aktivering eller hæmning af nervecellerne eller ved ligefrem at ændre de modtagende nervecellers kemi. Det har hidtil kun været muligt ved belysning af hjerner hos dyr, men der arbejdes aktuelt med anvendelsen hos mennesker.

Hvis du bare ikke kan vente, kan du også læse lidt mere her: https://kids.frontiersin.org/article/10.3389/frym.2017.00051

Billedkilde : Pixabay