UNF / Aktiviteter / 4. december 2019 • Atomkraft

Atomkraft

Vejen til en fossilfri energiforsyning?
Foredrag ved Bent Lauritzen

ONSDAG D. 4. DECEMBER 2019
UNF Lyngby

To af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling omhandler energi og klima. Vi skal sikre en energiforsyning, som både er pålidelig og bæredygtig, og vi skal samtidig reducere vores udledning af drivhusgasser for at begrænse klimaforandringerne. Det betyder, at vi skal frigøre os fra de fossile brændsler kul, olie og naturgas.

Atomkraft kan bidrage til dette. Atomkraft udleder ikke CO2, har lav miljøbelastning, og i modsætning til vind og sol kan atomkraft levere strøm, når der er brug for det. Atomkraft kan dermed komplementere vedvarende energi, og ved at udbygge atomkraft har vi mulighed for helt at fjerne os fra de fossile brændsler og opfylde vores klimamål. Alligevel er atomkraft en omdiskuteret teknologi, hvor der stilles spørgsmål til sikkerhed, radioaktivt affald, våbenproduktion og samspillet med en elforsyning, som i stigende grad baseres på vedvarende energi.

I foredraget tager vi fat på problemstillingerne: Vi ser på fysikken og teknologien, på argumenterne for og imod atomkraft og på perspektiverne for næste generation af reaktorer og brændselskredsløb. Hvordan vil udviklingen af nye reaktorer og brændselskredsløb kunne bidrage til at løse vores energi- og klimaudfordringer?

_Billede: Generation IV teknologi: Molten Salt Reactor _

Frist: 4. dec. 2019 kl. 17:59

BENT LAURITZEN

Bent Lauritzen

Seniorforsker og Afdelingschef, Danmarks Tekniske Universitet

Energiteknologi
Fysik
Teknologi

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Lyngby

Onsdag d. 4. December 2019

kl. 18.00- 20.00

Virum Gymnasium

Fuglsangvej 66
2830 Virum

VIS KORT