UNF / Aktiviteter / 12. oktober 2019 • NASA-tur

NASA-tur

Kennedy Space Center, UNF, Disney World og mere.
Studietur

LØRDAG D. 12. OKTOBER 2019
UNF Odense

Er du også fascineret af det ydre rums mange mysterier? Synes du, at rumfartens historie er sindssygt spændende? Eller vil du bare gerne se en megasej rumraket helt tæt på?

Så tag med, når UNF Odense inviterer på studietur til Kennedy Space Center i Florida i efterårsferien (uge 42). Her vil vi både få en rundvisning på det store område fyldt med raketter, opsendingsplatforme og spændende museer samt gennemgå simuleret astronauttræning med udfordrende og virkelighedsnære opgaver, som om vi var astronauter på Mars.

I løbet af ugen vil vi udover et par dage på rumcentret også opleve nogle af de mange andre spektakulære seværdigheder Florida har at byde på. Vi skal more os i det verdensberømte Disney World med forlystelser for legebørn i alle aldre, besøge et amerikansk universitetscampus, hvor vi skal både se og høre, hvordan det er at studere i USA, tage på alligatorsafari i luftbåde i et af Floridas flotte naturområder og meget mere. (Se links nederst i beskrivelsen)

Ved siden af det planlagte program vil der desuden være dage med mulighed for at udforske byerne Orlando og Jacksonville på egen hånd – Eller tage på én af flere frivillige ture i mindre grupper i de oplevelsesrige byer. Der vil blive sørget for fælles transport til og fra alle de fælles aktiviteter, men hvis man hellere vil stå for sin egen transport på dele eller hele turen, er man selvfølgelig også velkommen til det.

Praktisk information:

  • Datoer: 12.-21. oktober
  • Deltagere: ca. 40 personer
  • Anbefalet aldersgrænse: 15 år (under 18 år kun ifølge med en person over 18 år)
  • Pris: Op til kr. 12.500. Beløbet betales på forhånd. Overskud fordeles blandt deltagerne efter turen. Prisen omfatter fly, hotel samt entré og transport til de planlagte aktiviteter.

Tilmelding foregår via linket i menuen til højre.

Nærmere information omkring endelig tilmelding, flyafgange, det præcise program og andre praktiske detaljer, vil blive sendt per mail til de tilmeldte, når vi kommer tættere på.

For yderligere information: Ring eller skriv til Maria Karlsen på 20666166 eller mlk@unf.dk

Links til seværdigheder

DISCLAIMER: UNF Odense ejer ikke billedet. Billedet er lånt fra denne side: https://pixabay.com/da/blast-off-raket-tage-nasa-rumfart-67643/

Astronomi
Rumfart

Praktisk info

STUDIETUR • UNF Odense

12. Oktober 2019 - 21. Oktober 2019

Fra kl. 07.00 lørdag
Til kl. 21.00 mandag

NASA Kennedy Space Center

32899 Titusville
Florida
USA