UNF / Aktiviteter / 25. april 2019 • Strengteori ved Holger Bech Nielsen

Strengteori ved Holger Bech Nielsen

En fantastisk Smuk Teori på vej fra Kandidat som Teori for det Hele ind i Matematikken?
Foredrag ved Holger Bech Nielsen

TORSDAG D. 25. APRIL 2019
UNF København

VIGTIG INFORMATION:

**Foredragets diasshow er blevet lagt op og kan findes nede mod bunden af denne side. **

Lad dig ikke afskrække af de 248 dias i præsentationen. Professoren vil kun bruge en del af dem til aftenens foredrag.

KLIK HER for at se PROMOVIDEO på FACEBOOK 

For tiden ser højenergifysikerne at den store accelerator Large Hadron Collider i CERN i Geneve blot finder at den indtil nu bedste model Standard Modellen - som forener tre af de i fysikken kendte kræfter elektromagnetiske, svage- og stærke kernekræfter - viser sig at fungere perfekt. Ikke desto mindre har den nogle problemer flere uskønheder og der er stadig mange af mine kollegaer, som forventer at den såkaldte superstrengteori skal vise sig til sidst at gøre et bedre job.

Nogle af de arbejder, der laves i vore dage på denne strengteori er af en interessant matematisk karakter:

Man kan opstille tilsyneladende meget forskellige teorier og så regne med at de faktisk er ækvivalente, således at man kan lære noget af den ene fra den anden.

Maldacena var den der kom med den mest berømte ide af denne type med forskellige teorier som dog er den samme. Det er en strengteori i et saerligt univers der skulle være den samme som en feltteori der minder lidt om Standard Modellen (men langt fra er den samme).


Billedet er brugt med tilladelse af Ryan Bliss digitalblasphemy.com.

HOLGER BECH NIELSEN

Holger Bech Nielsen

Professor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Holger Bech Nielsen er professor i teoretisk højenergifysik, som er forskning i universets grundlæggende struktur og opbygning. Han er berømt for at have udtænkt strengteorien, men han er også berømt for sine populære foredrag og medvirken i radio og tv. Formelt blev han for fem år siden pensioneret fra Niels Bohr Institutet, hvor han har været ansat siden 1968, men som den aktive og (høj)energiske mand og videnskabsmand han er, kommer han stadig på instituttet og har fuld gang i sit virke som fysiker, forsker og foredragsholder

Fysik

Praktisk info

FOREDRAG • UNF København

Torsdag d. 25. April 2019

kl. 18.30- 20.30

Auditorium 1, H.C. Ørsted Institutet, Københavns Universitet

Universitetsparken 5
2100 København Ø

VIS KORT