UNF / Aktiviteter / 9. november 2017 • Exoskeletter i sundhedsteknologien

Exoskeletter i sundhedsteknologien

Foredrag ved Michelle Nielsen

TORSDAG D. 9. NOVEMBER 2017
UNF Aarhus

Eksoskeletter er en hel naturlig del af superhelte universet, hvor almindelige mennesker får ekstra kræfter, hvis de blot ifører sig en superheltedragt/eksoskelet. De teknologiske muligheder er i det univers uendelige og selvom vi ikke er nået helt dertil endnu, begynder videnskabens muligheder mere og mere at nærme sig. Siden 1960’erme har man forsøgt at udvikle eksoskeletter til brug i militæret. Der har været mange forsøg undervejs og man er stadig ikke nået helt i mål med udviklingen af det ultimative eksoskelet, men videnskaben er nået langt. I dag er udviklingen af teknologien endda nået så langt, at den ikke kun er tilgængelig for militæret men også for privat personer. I løbet af de sidste par år er der nemlig sket meget på fronten indenfor eksoskeletter til rehabilitering af f.eks. rygmarvsskader. Brugen af eksoskeletter til rehabilitering gør det muligt, at forbedre en genoptrænings indsats samt give patienter muligheden for at træne funktioner, som det ellers ikke var muligt. Forskning tyder på, at der er mange gode effekter ved anvendelse af eksoskeletter til rehabilitering, men hvad sker der hvis eksoskeletter pludselig anvendes som hjælpemidler, ligesom kørestole, fremfor blot en træningsmaskine? Det er der forskningsstudier i gang om rundt i hele verden, og det er også det Aarhus Kommune på nuværende tidspunkt er i gang med at undersøge. Til arrangementet vil du komme til at høre om eksoskeletter gennem tiden, anvendelsesmuligheder, eksoskeletter til rehabilitering af borgere ikke mindst de formodede effekter af eksoskeletter som hjælpemidler.

Det anbefales at møde senest 15 minutter før arrangementer, da vi ellers vil frigive reserverede pladser.

Vidste du Matematisk Kantine har aftenåbent fra 17.00-20.30? Køb kaffe og kage i pausen eller gør en tur ud af det og spis aftensmad dernede med dine elever efter foredraget. I kan også møde os dernede til en uformel snak - se efter de sorte UNF t-shirts. Bemærk at nogle aftener kan alle borde være optaget. Læs mere og bestil bord her.

MICHELLE NIELSEN

Ph.D.,

Medicin

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Aarhus

Torsdag d. 9. November 2017

kl. 17.15- 19.00

Auditorium E, Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C

VIS KORT