UNF / Aktiviteter / 27. april 2017 • Stamceller

Stamceller

Foredrag ved Mandana Haack-Sørensen

TORSDAG D. 27. APRIL 2017
UNF Aarhus

Stamceller er uspecialiserede celler som i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst type celler i kroppen. Der findes mange forskellige typer stamceller, og de fungerer alle som kroppens byggesten, arkitekter og ingeniører. Når kroppen er dannet, er det de forskellige typer af stamceller i de forskellige væv og organer, der står for væksten og vedligeholdelsen af den. Stamceller kan hele tiden dele sig og blive til mere specialiserede celler og erstatter slidte celler. Derudover udskiller de mange vækstfaktorer som hjælper med til at reparere nedslidte og ødelagte celler. Men de har selvfølgelig deres begrænsninger.

Stamceller har været brugt i mange år til behandlingen af blodsygdomme eller sygdomme i immunforsvaret, men der forskes nu meget i at anvende de forskellige stamceller til behandling af mange andre sygdomme. De mest anvendte og velkarakteriserede stamceller findes hovedsageligt i knoglemarven og fedtvæv, og bliver i dag brugt i kliniske studier med mange forskellige grupper af patienter. Disse behandlinger af patienter med stamceller er stadig kun på forsøgsstadiet, men formentlig indenfor de næste 10-20 år kan stamceller bruges som medicin til at reparere kroppen i forbindelse med forskellige sygdomme.

MANDANA HAACK-SØRENSEN



Biokemi
Biologi
Molekylærbiologi

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Aarhus

Torsdag d. 27. April 2017

kl. 17.15- 19.00

Auditorium E, Institut for Matematik, Aarhus Universitet

Ny Munkegade 118
8000 Aarhus C

VIS KORT