UNF / Aktiviteter / 21. februar 2017 • Zoologisk Museum

Zoologisk Museum

Studietur

TIRSDAG D. 21. FEBRUAR 2017
UNF København

De fleste museer har ting, som folk aldrig ser. Gemt væk på magasiner, i dybe kældre og bag låste døre ligger enestående genstande med fantastiske historier, som venter på at blive fortalt.

Med en aftenrundvisning på museet kan man opleve Zoologisk Museums nye udstilling 'Det dyrebare', og komme med på et eksklusivt besøg bag kulisserne i Hvalkælderen, som normalt ikke er tilgængelig for publikum.

Turen gennem udstillingen fører os tilbage til det ældste liv på Jorden, gennem Juratiden, hvor dinosaurerne herskede, og ned på bunden af de dybeste have. Museets rundviser fremviser genstande fra samlingerne og fortæller historierne om nogle af de største danske videnskabsfolk, der gennem tiden har bidraget til vores nuværende viden om naturen omkring os. I vil høre om P.W. Lund og hans sabelkatte og menneskekranier fra Lagoa Santa, om kæmpeblæksprutter og kaskelotter, om den nyeste forskning i fugles evolution og om deres forfædre, dinosaurerne, hvoraf vi nu kan vise et pragteksemplar; Misty, den 17 meter lange Diplodocus.

Biologi
Naturhistorie

Praktisk info

STUDIETUR • UNF København

Tirsdag d. 21. Februar 2017

kl. 16.30- 18.30

Zoologisk Museum

Universitetsparken 15
2100 København Ø