UNF / Aktiviteter / 8. december 2016 • Skud og skudlæsioner

Skud og skudlæsioner

Foredrag ved Peter Juul Thiis Knudsen

TORSDAG D. 8. DECEMBER 2016
UNF Odense

Sårballistik er læren om projektilers virkning i væv. Emnet har desværre fået større og større aktualitet herhjemme. Dels deltager danske soldater i krigshandlinger, dels er skydevåben blevet en del af dagens uorden i dele af Danmark. Der findes et utal af myter om skudlæsioner, nogle overdriver og nogle underdriver skydevåbens skadevirkning, og pressen er sjældent i stand til at skelne mellem fakta og fiktion. Foredraget vil derfor med baggrund i dels eksperimentelle undersøgelser, dels virkelige tildragelser, prøve at belyse mekanismen bag skudlæsioner og virkningen af de almindeligste våben vil blive beskrevet. Også eksplosioner, "skudsikre veste" og problemerne ved politiets bevæbning vil blive omtalt.

PETER JUUL THIIS KNUDSEN

Vicestatsobducent, Retsmedicinsk institut, Syddansk Universitet

Fysik
Retsmedicin

Praktisk info

FOREDRAG • UNF Odense

Torsdag d. 8. December 2016

kl. 19.00- 21.00

U47, Syddansk Universitet, Campus Odense

Campusvej 55, Indgang C
5230 Odense M

VIS KORT