af Søren Beck, 04. november 2019
I henhold til §15 i UNF Danmarks vedtægter, indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i foreningen. Denne finder sted d. 14. marts 2020 i Aarhus. Det sker som altid i forbindelse med årsmødet, som ligger i samme weekend. Der vil komme mere information om dette, når vi kommer tættere på marts. Til dem der ikke har været til, eller ved hvad generalforsamlingen er, følger her en kort introduktion fra vedtægterne:"Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og mødes ordinært én gang årligt i marts måned." Det betyder med andre ord, at generalforsamlingen er det sted, hvor UNF Danmarks fremtid formes. På generalforsamlingen vælges bestyrelsen og suppleanter for næste år, der bliver fortalt hvad vi har brugt vores penge på og forslag til ændringer i vedtægterne bliver gennemgået og sat til afstemning. Har du lyst til at have indflydelse på foreningens fremtid, er generalforsamlingen det rigtige sted, så skriv allerede nu datoen i kalenderen. Som nævnt følger mere praktisk info om generalforsamlingen og årsmødet, når vi nærmer os marts.
På vegne af UNF Danmarks Bestyrelse
Med Venlig Hilsen Søren Beck
Formand, UNF Danmark