af Nikolaj Simling, 10. januar 2019
Vi kan nu fortælle, hvilke ScienceCamp vi afholder i 2019, og hvornår de finder sted.
Det er tale om hele 7 koncepter, herunder en international camp. I tillæg hertil afholder vi også en studietur til England, som finder sted i efterårsferien.
Tilmeldingen og hjemmesider for de nye camps åbner d. 1. februar.
Københavns Universitet, 21.-28. juli
Biotech Camp er en ScienceCamp for unge gymnasielever med begejstring for bioteknologi. Alle kan ansøge om deltagelse, og der stilles derfor ingen krav til udannelsesmæssig baggrund eller faglighed - det eneste, der behøves, er interessen for bioteknologien. På campen bliver der også mulighed for møde venner for livet gennem de mange sociale aktiviter, og holdopgaver som deltageren bliver stillet overfor i forbindelse med laboratorieabrejdet.
Aarhus Universitet, 13.-20. juli
UNF Chemistry Camp 2019 er en laboratorieorienteret camp, hvor 44 gymnasieelever vil have en mega fed oplevelse. Deltagerne vil blive undervist i kemi, og får lov til at stå en masse i laboratoriet. Deltagerne vil komme omkring både organisk- og uorganisk kemi.
Aarhus Universitet, 13.-20 juli
Computer Science Camp 2019 er en camp for dem, der har interesse for datalogi, og som godt kunne tænke sig at lære mere. Programmet byder både på undervisning i programmeringssporget Python, tilpasset dit eget niveau, men også undervisning i meget anderledes emner. Socialt har vi et helt team til at sørge for, at dine pauser ikke bliver kedelige!
Aarhus Universitet, 20.-27. juli
Fysik Camp 2019 henvender sig til gymnasieelever med en brændende interesse for fysik og naturvidenskab. Undervisningen kommer både til at indeholde spændende forelæsninger, teoretiske øvelser og praktiske forsøg. Frivillige universitetsstuderende vil sørge for, at samtlige deltagere bliver fagligt udfordret og får mest muligt ud af campen.
Aalborg Universitet, 25. juli - 1. august
I projektgrupper med andre unge samarbejdes der på at lave jeres eget spil. Du kan få undervisning i enten 2D, 3D, lyd eller programmering, som hver især er essentielle byggesten til at lave et spil fra bunden af.
Danmarks Tekniske Universitet, 27. juli - 3. august
På campen får deltagerne lov til at arbejde med spændende matematik udenfor gymnasiepensum, hvilket for eksempel kunne være emner som kategoriteori, lineær algebra eller topologi. Omdrejningspunktet for campen er naturligvis matematik, men der lægges samtidig stor vægt på, at deltagerne skal lære hinanden såvel som de frivillige arrangører at kende gennem adskillige sociale aktiviteter.
University of Southern Denmark, 13-20 July
The theme for this summer camp will be future materials – an interdisciplinary field where students will be taught in chemistry and biochemistry and experiment with bio membranes and material physics. Apart from the educational program, the camp will feature an extensive social program as well. The social program will include activities where the participants will get to know each other, as well as be exposed to cultural experiences in Denmark.
Efterårsferien (d. 12-18 oktober)
England ‘19 er en studietur til London i efterårsferien 2019. På studieturen skal naturvidenskaben udforskes, med et internationalt og historisk udsyn. Dette kommer til at ske ved moderne science museumsbesøg, universitetsbesøg og virksomhedsbesøg, hvor naturvidenskab og egne interesser skal udforskes, både selvstændigt og guidet. Men ugen skal ikke kun bruges på naturvidenskab, men også på kulturelle indslag, der tilsammen skal danne grundlag for en fantastisk studierejse.