UNF / Blog / 30. december 2017 • Tilmeld dig UNF ScienceCamps 2018

Tilmeld dig UNF ScienceCamps 2018

af Trine Bertram Rasmussen, 30. december 2017

Tilmeldingen er nu åben!

Skal du med til en spændende, lærerig og social uge i sommerferien 2018 sammen med en masse andre videnbegærlige gymnasieelever? I år tilbyder UNF 8 forrygende ScienceCamps, med forskellige fagområder. Mulighederne strækker sig lige fra Biotech Camp til Software Development Camp, så der er noget for enhver smag.

Er du blevet nysgerrig? Gå ind og læs om de forskellige ScienceCamps og tilmeld dig den, som passer bedst til dine interesser. Opret en profil på vores hjemmeside ved at klikke på "Login" i øverste højre hjørne. Tryk dernæst på "Opret ny bruger" og udfyld felterne. Når profilen er oprettet, kan du klikke ind på siden til den camp, der vækker din interesse. Klik på det blå felt "Ansøg her" til højre. For at tilmelde dig, skal du skrive en ansøgning, hvor du besvarer nogle spørgsmål. Du må gerne bruge internettet og andre hjælpemidler. Spørgsmålene bruges blot for at sikre, at ansøgningen er sendt af en, som er oprigtigt interesseret.

Tilmeldingen lukker d. 1. maj. Læs mere om UNF ScienceCamps på unf.dk/sciencecamps/ eller på hver enkelt camps side.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!