UNF / Blog / 19. december 2016 • Beretning fra Stockholm International Youth Science Seminar

Beretning fra Stockholm International Youth Science Seminar

af Jeppe Willads Petersen, 19. december 2016

I forbindelse med Nobelprisernes uddeling i begyndelsen af december 2016 var Maja Louise Hansen i Stockholm, som deltager ved Stockholm International Youth Science Seminar (SIYSS). Maja var blevet tildelt deltagerpladsen i forbindelse med Unge Forskere konkurrencen tidligere på året af Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF).

Hvert år sender UNF en af vinderne fra Unge Forskere konkurrencen til Stockholm for at deltage i festlighederne, som bl.a. indebærer deltagelse ved selve Nobelprisceremonien, den efterfølgende middag og efterfesten.

Nedenfor finder du Majas beretning fra dette års Stockholm International Youth Science Seminar.

Min december bliver noget specielt i år. Sådan tænkte jeg, da jeg ved Unge Forskere-konkurrencen modtog beskeden om, at jeg skulle deltage i SIYSS 2016. Og det var præcis, hvad den blev. Speciel. Helt unik faktisk. Det er med et smil, der rækker helt til Sverige, at jeg skriver denne beretning. Den fjerde december indlogeres vi på træskibet Af Chapman - vores gyngende hjem den næsten uge, rammen om mange nye venskaber og baggrunden på adskillige selfies. Stockholm er endnu ikke sneklædt, men temperaturen er ikke til at tage fejl af: chill-faktoren siger minusgrader, og det betyder skøjtevejr i den svenske hovedstad. Isen mellem os deltagere brydes på skøjtebanen i hjertet af storbyen. Anna støtter canadiske Dennis, mens jeg hjælper brasilianske Gabriel, der udlever sin indre Bambi på det knaldhårde underlag. Som en påmindelse om, at skøjteløb ikke er den eneste glatte sportsgren på jord, præsenteres vi næste dag for curling. Vi pådrager os flere blå mærker end hvad godt er og griner, mens øver os på at ramme midten.

Ugen byder også på arrangementer af mere seriøs karakter. Blandt andet besøger vi biotekvirksomheden AstraZeneca, hvor vi ifører os sterile sparkedragter, hårnet, sokker og gummitræsko, inden vi får en rundvisning i den gigantiske produktionshal. Her er det tydeligt, hvem der bestemmer. Robotterne Tyr, Odin og deres nordiske gude-robot-venner dominerer en hver gang. Vi holder os pænt på de røde fortove. Karoliska Instituttet byder os velkommen til en række oplæg om aldring. En repræsentant fra Nobelkomitéen holder et oplæg om sine studier, og han suppleres af sine med-professorer under dagens workshop. Som en del af turens faglige input skal Nobelforelæsningerne også nævnes. Vi spidser ører og forsøger at stykke de mange forkortelser, molekylformler og animationer sammen til et samlet billede af Nobelprismodtagernes studier. Særligt formidlings-darlingen - Nobelprismodtageren i kemi, Ben Faringa -vinder et hvert forskerhjerte, da han vover sig væk fra talestolen og ud på scenekanten. Det komplicerede indhold gøres spiseligt for salens gæster - mig selv inklusiv - der opsluges af Faringas små maskiner. Heldigvis får vi lejlighed til at mødes og skåle med manden (og de resterende Nobelprismodtagere) ved fredagens Nobel-reception.

Et af de vigtige punkter på programmet er selvfølgelig selve science seminaret. Her får vi mulighed for at gøre Faringa kunsten efter på scenen, mens vi fortæller om vores projekter. Vi er en blandet skare af Ph.d.-studerende, universitetsstuderende og gymnasieelever. Nogle interesserer sig for programmering og matematik, andre for kemi og biologi. Det er med stor respekt, vi lytter til hinandens projekter. Bernard fra Sydafrika skaber strøm med sine magnetiske bakterier, Ivo fra Tyskland optimerer flyvinger og Takaaki fra Japan har udviklet et spil, som skal lære japanske børn og unge om radioaktivitet.

Uden mad og drikke, dur unge forskere ikke. Det, som vi har brugt mest tid på på turen, er uden tvivl at spise. International Dinner er ugens første rigtige middag. Her serveres traditionel svensk mad: köttbullar og æblekage til dessert. Kineserne krydrer middagen ved at sende en dåse karamelliserede græshopper rundt. Vi udveksler fraser ved bordet og ler, mens jetlaggede asiatere og amerikanere blinker ivrigt for at holde øjenlågene i gang. Christmas Dinner står i de skandinaviske juletraditioners tegn. Her indtager et funklende Lucia-optog rummet, og alle rammes af julens magi. Under Etiquette Dinner lærer vi høflighedsregler i bedste Emma Gad-stil, mens vi spiser treretters i dagens kontroversielle middagslokation: en atomreaktor. Middagen over dem alle er selvfølgelig Nobelmiddagen, men lad mig begynde et andet sted:

Den tiende december vågner vi alle fulde af forventning. Turens højdepunkt (om muligt) er kommet. Pigerne får sat lokkerne, for fint skal det være. Dernæst hopper vi i kjoler og pingvin-suits og får taget gruppefotos på et museum, for nu sner det for meget til at tage billeder udenfor. Tilbage på Af Chapman holder vi reception. Det er sidste gang, at vi får mulighed for at se hinanden i Stockholm. Nogle rejser allerede om natten. Der er en mærkelig stemning. Vi er kommet tæt på hinanden på meget kort tid. På tværs af alder, religion og nationalitet. I alt treogtyve deltagere fra atten lande er repræsenteret ved dette års seminar. Humøret skrues op, da vi for øje på vores ”rides” til Nobel-ceremonien: tre limousiner holder parkeret i sneen foran Af Chapman. Balkjolerne kan lige være i den lange bil. Vi skruer op for Abba, Avicii og andre svenske kunstnere, mens vi bag tonede ruder kan se folk fotografere limousinen.

Ceremonien indledes af tru-te-lut, mens publikum klapper den svenske konge ind. Også de ni Nobelprismodtagere finder deres stol. Nobelprismodtager i fysik Ducan Haldane kan ikke lade være med at spejle sig i sine sko. Måske er det ikke ligefrem den slags fodtøj, han går i til hverdag. Kongen uddeler én efter én Nobelpriserne, mens klassisk musik fylder alle pauser ud. Smukt, rørende, stemningsfuldt. Hårene på mine arme stritter, når jeg tænker tilbage på seancen i koncertsalen.

Efter ceremonien, bevæger gæsterne sig mod middagen. Festsalen er dekoreret fra gulv til loft. Bestikket er guldbelagt. Massevis af tjenerne har trænet og trænet og trænet deres serveringsrutine. Middagen er, som så mange andre måltider af den kaliber, komprimeret men enormt smagfuld. Mellem måltiderne er der musik- og teaterindslag. Hvilken drøm at være i selskab med nogle af verdens skarpeste hjerner som 20-årig, tænker jeg. Slutteligt følger vi efter kongen op ad trappen til balsalen, hvor der danses vals og bugg. Det varer dog ikke længe, før vi befinder os på en bus til Nobel NightCap - Nobelfestens after party. Årets Nobel NightCap-tema er spil. Monopoly-rummet byder på live-musik og karameller ad libitum, Twister-rummet har photo booth, mens Effie Trinket tager imod alle gæster i entréen: ”Welcome to the The Hunger Games.” En eminent nat. Det føles helt surrealistisk at vågne op til virkeligheden morgenen efter.

Jeg er mere end taknemmelig for, at jeg fik muligheden for at deltage i Stockholm International Youth Science Seminar. Taknemmelig for at have mødt søde, inspirerende, dygtige mennesker fra hele verden. Taknemmelig for alle oplevelserne, som jeg kan tænke tilbage på. Taknemmelig!