af Dennis Lund Hansen, 22. november 2014
Ingo Nielsen begyndte sine aktiviteter i UNF Odense kort efter årtusindeskiftet, samtidig med, at han flyttede til Odense for at fortsætte sin uddannelse som civilingeniør i robotteknologi.
Ingo deltog intenst i forenings drift: design af hjemmeside, og det nationale intranet, opsætning af det trykte sæsonprogrammer, det ugentlige foredrag og alt det sociale.
Ingo var en kort periode kasserer for UNF Odense og efterfølgende sekretær, og på grund af Ingos tidligere erfaring som kontorelev, var der ualmindeligt styr på tingene.
Ingo var hurtig til at se potentialet i den nyoprettede landsforening - UNF Danmark. Ingo så det som mere end blot en mulighed for at dele opgaverne mellem lokalforeninger. Han så, at det var muligheden for at gør UNF til en samlet forening, med fælles ansigt udadtil og sammenhold mellem byerne. Hvis denne sammensmeltning af foreningerne og dannelsen af et fællesskab, som en forening skulle blive en succes, så måtte foreningerne også på lokalt plan føle, at de hørte sammen. Et fælles design og layout på programmer, hjemmesider, plakater etc. var et must, for at skabe en følelse af sammenhørighed. Dette projekt endte i det fælles design, der forsat er i brug.
Ingo gik som en naturlig konsekvens videre til UNF Danmarks bestyrelse og forsatte sit arbejde. Igennem en årrække bestred Ingo skiftevis posterne webansvarlig, kasserer, næstformand og formand. Samtidig var Ingo underviser eller administrativ medhjælper ved flere camps.
En større og ikke problemløs operation i 2007, satte dog sine spor; Ingo kom aldrig helt tilbage til sit tidligere fysiske niveau. Da Ingo desuden, efter endt uddannelse, var flyttet til København, og gået i gang med en hastig karriere ved et større IT-firma, betød det, at UNF måtte nedprioriteres. UNF var dog ikke glemt, og helt frem til 2013 deltog Ingo i UNF arrangementer.
Ingo valgte også at opprioritere en anden side af sit liv, musikken. Ingo havde siden barndommen spillet klaver og mestrede det på et niveau, så valget tidligere i livet havde stået mellem konservatoriet eller universitet.
Desværre var Ingos hjerte medtaget, på grund af en medfødt hjertefejl. Hovedparten af livet havde Ingo haft kunstige hjerteklapper. Dette førte dog ikke til krav om hensyntagen eller klynk. Ingo insisterede altid, uudtalt, på at være Ingo og ikke "patienten Ingo" - den evige tikken, som et gammelt lommeur, var en del af ham, ikke et sygeligt element. Således var det også til gensidig morskab at lyden gennem alle årene beredvilligt blev stillet til rådighed for undervisning i UNF. Mange (kommende) læger har første gang hørt en kunstig hjerteklap på Ingo til et UNF arrangement.
Ingo vidste, at dette ikke ville være evigt, og han havde sine klare mål for livet, og forfulgte dem med succes. Samtidig med, at han opfordrede sine venner til at være ligeså opmærksomme på deres prioriteter. På trods af Ingos gode humør og sociale væsen, havde han aldrig været bange for at afvise aktiviteter fordi der skulle læses lektier - de lange mål var altid for øje.
De sidste par år var fysikken dog en reel begrænsning og fokus lå på jobbet og gode oplevelser med venner.
Efter en hastig forværring over sommeren og efteråret 2014 stod det klart, at hjertet var slidt ned. På trods af denne dystre udsigt insisterede Ingo på at bevare kontrollen over sit liv og et optimistisk syn på de muligheder der lå foran ham. Desværre kunne selv ikke Ingos ukuelige optimisme tvinge hjertet til at fortsætte, og den 13. november 2014 sent om aftenen gik lommeuret i stå.
Ingo døde, omgivet af familie og venner - i en fredfyldt og intens afsked med livet.
Der afholdes mindehøjtidelighed lørdag den 6. december kl 14 i Skt. Johannes Kirke, København.
Ære være Ingos minde!
