af Danni L. N. B. Randeris, 24. juli 2014
Mere ud af mindre? Mind the Trash er et nyt undervisningsmateriale, der skal
lære elever i
4.-6. klasse om ressourcer og affald.
Løb stafet med den økologiske rygsæk. Design en pantordning for andre ting end
dåser
og flasker. Og pak en tomat ind i forskellige emballager, på forskellige måder
- og iagttag
effekten. Det er bare tre af de opgaver, der venter eleverne i landets 4.-6.
klasser efter
sommerferien.
Miljøministeriet lancerer i starten af skoleåret 2014/2015 det digitale undervisningsmateriale Mind the Trash.
Materialet er det første undervisningsforløb om affald, som behandler hele ressourcekredsløbet. Det er samtidig afstemt med relevante trin- og slutmål. Bl.a. indenfor emnerne affald, ressourcer, bevægelse og entreprenørskab.
Mind the Trash er gratis og bliver tilgængeligt på platformen www.mindthetrash.dk. Her kan du også allerede nu tilmelde dig et nyhedsbrev om materialet.