af Kristina Pagh Sølvsten Friis, 17. februar 2014
UNF samarbejder også i år med Danish Science Factory omkring Unge Forskere konkurrencen, hvor vi udbyder en fantastisk præmie i form af deltagelse i SIYSS 2014. I SIYSS 2014 indgår blandt andet deltagelse i Nobelpris middagen samt Meet’n’Greet med årets nobelprismodtagere.
Unge Forskere er Danmarks talentkonkurrence inden for naturvidenskab. Mød landets vildeste hjerner og oplev over 100 seje finaleprojekter fra grundskoler og ungdomsuddannelser. Besøg det store science & technology-område, hvor oplevelsesparker, virksomheder, universiteter og mange andre viser state of the art og tilbyder spændende hands on-oplevelser for alle aldre.
Her kan du blandt andet opleve:
- 2 scener
- kemi shows
- fysik shows
- science slam
- kør på segway
- science & technology udstilling
- samt selvfølgelig over 100 spændende science projekter præsenteret af Danmarks klogeste unge forskere fra grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Unge Forskere finalen 2014 afholdes i Forum i København. Her er åbent hus søndag d. 27. April kl. 13-17 og mandag d. 28. April kl 9-13. Her kan du udover at møde tidens klogeste unge forskere også komme forbi UNF standen og hører om foreningen og vores arrangementer.
Læs mere om arrangementet her: http://scienceiforum.dk/