af Morten D. Eriksen, 17. juli 2012
Med den succesfulde afholdelse af Software Development Camp i sidste uge, er ScienceCamp-sæsonen godt igang. I denne uge er det arrangørerne af Fysik Camp, der har tændt for campstemningen og modtaget 41 glade deltagere, som allerede er godt i gang med en masse spændende naturvidenskab. I dag - tirsdag - var TV2 Østjylland forbi, og klippet fra udsendelsen kan ses nedenfor.
På søndag lyder startskudet for både Biotech Camp og Game Development Camp på henholdsvis Aarhus og Odense Universitet, og i uge 31 rundes campsæsonen af med afholdelsen af Matematik Camp 2012 - den sjette af sin slags på seks år.
Klik på campnavnene i toppen af siden for at læse meget mere om de enkelte camps!
Skrevet af Morten Dalbro Eriksen og Steffen Stokbæk.